Fortællelysten er selve drivkraften i historiefortælling. Ønsket om at fortælle, dele og bearbejde oplevelser og erfaringer skaber en helt anden energi mellem fortæller og tilhører end selv den mest gennemarbejdede PowerPoint præsentation. Energien, der ligger gemt i en sætning som ”nu skal du bare høre, hvad jeg oplevede på vej herhen… ” eller ”det var dengang… ” er en slags løfte om, at den som lytter bliver delagtiggjort i noget, som ikke bare er underholdende, men også relevant for dem.
Historien i sig selv er selvfølgelig vigtig. Men lige så afgørende er historiefortælleren. Den som har besluttet sig til at fortælle en historie. Det kan være en kollega, en leder, en facilitator eller en professionel kommunikatør, som har brug for at formidle et budskab.
Her er et par tips, som kan forstærke din fortællerkraft.
Relevans og filtre
Måske skal du fortælle den samme historie flere gange i forskellige sammenhænge. Du kan give historien liv og energi ved at minde dig selv om, hvorfor netop denne historie er vigtig for dit formål. Du kan også give historien en ny gnist ved at overveje, hvordan netop denne gruppe af tilhørere vil fortolke den. Hvilke filtre skal historien igennem. Hvem er de? Hvad oplever de lige nu? Kan du ændre på noget, som gør dit budskab endnu mere relevant og nærværende og på den måde vise, at du forstår dit publikums verdensbillede?
Kontakt med modtagerne
Når du fortæller historier, er du hele tiden i kontakt med modtageren. Da du ikke skal finde ordene i et manuskript, kan du holde øjenkontakt. Vær opmærksom på de små signaler hos tilhørerne. Rynkede bryn, et smil eller et nik kan være tegn på, at tingene enten virker eller skal justeres, afhængig af din intention med fortællingen. Er der noget, som du ikke har forklaret tydeligt nok? Har du sagt noget, som tilhørerne kan relatere til, og som du kan udbygge lidt, inden du går videre? Jo mere du har forberedt dig, jo mere plads er der til at improvisere og lade dig inspirere af de signaler, du får tilbage fra tilhørerne. Omvendt er det vigtigt ikke at lade dig slå ud af kurs, hvis en eller flere ser ud til ikke at være med. Nogle gange skal folk have længere tid, før de reagerer. Måske har de en dårlig dag. Du skal stole på din intention og den samlede stemning i rummet.
Stemmens kraft
Din stemme er en vigtig del af din fortællerkraft. En alt for monoton stemme kan få tilhørerne til at miste koncentrationen. Omvendt kan en fortæller, som bruger sin stemme som et instrument, overraske og skabe spænding, som underbygger budskabet. Når du sænker stemmen næsten til en hvisken, bliver vi automatisk mere opmærksomme. Når du råber af dine lungers fulde kraft, gibber det i os, og vi lever med i begivenhederne, som var vi selv tilstede. Naturligvis er vi ikke alle begavet med et decideret skuespillertalent, men alligevel ved de fleste af os instinktivt, hvad der skal til for at fængsle tilhørerne. Og med lidt øvelse bliver vi helt gode til at mærke, hvornår der er brug for et tempo- eller stilskifte.
Kroppen som medfortæller
På samme måde som stemmen spiller en stor rolle din samlede fortællerkraft, kan kroppen hjælpe dig med at gøre historien levende og relevant. Ud over, som tidligere nævnt, at opfange små signaler fra tilhørerne kan kroppen bogstavelig talt spille en eller flere roller undervejs i fortællingen. Det kan handle om at kravle op på tre-meter vippen med rystende ben eller komme gående hen ad vejen med heksens slæbende skridt. I journalistikken taler de om ’don’t tell it, show it’. Har du modet til det, gælder det sammen for fortælleren. Du behøver ikke indstudere bestemte bevægelser på forhånd, som hvis en skuespiller forbereder en forestilling, men blot tænke over, hvordan bestemte elementer i din fortælling kan illustreres kropsligt. Og når først du går i gang med at fortælle, får du tit kropssproget med helt automatisk. Jo mere du lever dig ind i din fortælling, jo mere er du tilstede i den – også med din krop.
TIPS: Hvis du er nysgerrig på, hvordan du kan bruge fortællerens mange virkemidler, men ikke ved hvordan du kommer i gang, så start med at observere andre fortællere (i medierne, på jobbet og når du har fri). Hvad gør de? Hvad virker godt? Du kan også vælge at træne din egen fortællerkraft. Få nogen til at iagttage dig, når du fortæller. Optag din stemme på din telefon. Lav en video af dig selv, hvor du fortæller en historie på fuld skrue. Ja, det kan virke grænseoverskridende – men så er du i gang.
Pointerne i artiklen har jeg tidligere beskrevet i bogen ”Historiefortælling i organisationer” (Samfundslitteratur 2004).