Fortællerkraft

Få tingene til at ske med professionelle og personlige historier

Har du Fortællerkraft? Så bliver det meget nemmere for dig at forklare, hvad du står for og hvad dit produkt kan. Eller formidle, hvad du brænder for at forandre i verden.

Ordet Fortællerkraft kan du ikke slå op i ordbogen – endnu. Begrebet bruger jeg som paraply specifikt for workshops, træningsforløb, coaching og strategiske projekter inden for historiefortælling. Jeg har arbejdet med fortællinger i arbejdslivet i mere end 25 år og har skrevet bøger og artikler om temaet.

Forskning og kreativitet

Den originale tilgang til Fortællerkraft mikser akademisk afprøvede metoder med kreative greb. Alt sammen for at få fortælleren til at fremstå fængende og kraftfuld. Ud over helt nye tilgange er workshops, træningsforløb og masterclass inspireret af forskning og teknikker fra både kommunikationsspecialister, psykologer og eksperter i engagerende offentlige oplæg og taler.

Til dig som er leder

Fortællerkraft styrker dit lederskab

Som leder står du ofte ret alene, når du skal videregive vigtige holdninger og beslutninger som kollegaer og medarbejdere helst skal forstå og acceptere. Ofte skal de samme personer bagefter føre beslutningerne ud i livet og forklare dem videre til andre.

Respond rådgriver ledere

Slip fri af præstationspresset

På workshoppen Fortællerkraft – Din Personlige Historie lærer du, hvordan du skaber fællesskabsfølelse og engagement ud fra dine egne erfaringer og oplevelser. Du får stor glæde af at lære, hvordan du bruger din personlige historie til at skabe og forstærke relationer og opbakning, både internt og eksternt. Så er du klar til at fortælle, når som helst uden at føle nogen form for præstationspres.

Som Julie Thorup, HR Specialist og jobkonsulent udtaler:
– Vi blev alle i løbet af nogle timer langt bedre rustede til at kommunikere vores personlige brand. Og klar til at gøre det ved førstkommende lejlighed.

Hør mere om workshops – udbydes nu også som 1:1 forløb

For medarbejder­­grupper

Fortællerkraft giver dine medarbejdere større arbejdsglæde

Du oplever sikkert dine kollegaers og medarbejders frustration, når de forsøger at fortælle om deres eget job og hverdagen til andre, både internt og eksternt. Ja, nogle medarbejdergrupper, især inden for det offentlige, tror nærmest, at deres arbejde har lav social status og derfor ikke er værd at tale om. Det kan delingen af gode hverdagshistorier forandre.

Mange har en oplevelse af at både de selv og formen, de fortæller i, skal være perfekt.

Ikke alle har modet og teknikken til at fortælle om glæden ved det arbejde, de udfører.

Hverdagsguide rundkreds

Sådan behøver det ikke at være:  Med et kursus i Fortællerkraft genfinder medarbejdergrupper stoltheden og glæden ved deres arbejde. De får nemmere ved at formidle fx virksomhedens, kommunens eller brandets DNA. Via konstruktive hverdagshistorier oplever de, at deres eget arbejde bliver vigtigt, både for dem selv og for andre faggrupper. Arbejdsglæden vokser og de gode ideer bliver delt.

– Jeg har lært på kurset, at en god historie ikke behøver være en finpudset historie på en Ole Henriksen facon, fortæller Birgit Brønnum, der er aktivitetsmedarbejder og Hverdagsguide på Birkebo (klik her) og Tamdrup Centret i Horsens Kommune.

Hør mere om strategiske medarbejderprojekter

Også for interesseorganisationer

Fortællerkraft fanger passionen i interesseorganisationer

En vigtig del af missionen for både fastansatte og frivillige i interesseorganisationer er at nå ud til andre – at jeres hjertesag bliver hørt. Samtidig er det en svær proces i nutidens medieverden at fortælle netop jeres historier. Så hvordan engagerer og tænder du andre til at deltage eller vise interesse for jeres projekter på en ærlig og konstruktiv måde?

Bog om grundkursus

Skab fortæl-videre energi

Med et kursus i Fortællerkraft bliver I som enkeltpersoner og sammen endnu bedre til at formidle jeres kernefortælling, styrke fællesskabet og få jeres vision til at stå tydeligt frem for andre. Historierne bliver engagerende, motiverende og fortæl-videre-bare. Til glæde såvel internt som for jeres hjertesag.

Hør mere om masterclass for grupper