Er det dig, os eller dem, du taler om?
Historier fortælles fra flere synsvinklervinkler, som har forskellige formål og effekt. Den mest intime fortællerform i organisationssammenhæng er den personlige fortælling med et JEG i hovedrollen. Her blotter fortælleren sig og afslører måske sine svagheder og holdninger til bestemte emner. Den personlige historie har den styrke, at den får folk til at lytte intenst, fordi den netop lægger op til en afsløring af noget personligt. Den kan derfor i professionelle sammenhænge bruges til at få tilhørernes opmærksomhed. Når først nysgerrigheden er vakt, kan fortælleren glide over i sit egentlige ærinde, for eksempel et forslag til, hvordan virksomheden fremover skal gøre tingene på en anden måde end i dag. Sammenkædningen mellem det personlige og det fælles har selvfølgelig størst troværdighed og effekt, hvis historien er sand.
Dybt at falde
Måske begynder direktøren med at fortælle om den første gang, hun vovede sig op på tre-meter vippen i svømmehallen efter længe at have udskudt springet af ren og skær højdeskræk. Rystende og med hamrende hjerte begiver hun sig ud til kanten af vippen, standser et øjeblik – overvejer om hun skal vælge den lette løsning og kravle ned igen. Til sidst beslutter hun sig for at kaste sig ud i det. Sætter fra og flyver gennem luften ned mod vandoverfladen. Springet bliver ikke det bedste, der nogensinde er set. Men hun klarer det og bliver efterhånden helt god til hovedspring.
Herefter bevæger hun sig videre over til dagens emne: ”Grunden til at jeg fortæller netop denne historie i dag, er, at på samme måde som jeg havde det den dag oppe på tre-meter vippen, er der sikkert mange af os som har det i dag, hvor vi skal tage hul på en hel ny måde at arbejde sammen på. Men jeg håber, at vi snart får lige så meget lyst til at springe ud, som jeg fik, da jeg først havde overvundet min frygt”.
Vi-historier
Vi-historier skaber en følelse af fællesskab og forståelse for de handlinger og holdninger, der eksisterer inden for en gruppe. Ved at bede medarbejderne om at fortælle historier, om hvordan de tager imod nye medarbejdere eller sørger for, at der er plads til forskellige typer kollegaer m.v. får man afdækket, hvordan virkeligheden ser ud.
”Vi plejer altid at have en buket blomster stående på skrivebordet, når en ny kvindelig administrationsmedarbejder skal begynde. Men da Kim kom på arbejde den første dag, var der ingen, der havde tænkt på, at han var en mand og måske derfor ville synes, at blomster var noget mærkeligt noget. Det var faktisk derfor vi kom til at diskutere, om vi skulle kigge lidt på vores vaner og holdninger til køn”.
Vi-historier kan altså skabe sammenhold og bekræfte os i vores selvforståelse. Omvendt kan de udfordre selvforståelsen ved at fortælleren kradser i overfladen og stiller spørgsmål til, hvorfor tingene er som de er. Nogle gange stilles spørgsmålene med det mål at ændre på tingene, andre gange kan det være et spørgsmål om at gøre en gruppe i stand til at se, hvilke kvaliteter og erfaringer deres dagligdag rummer.
De (andre)- historier
De-historier handler tilsyneladende om alle andre end tilhørerne. I barndommen var de andre måske børnene på den anden vej, dem i parallelklassen eller fra den anden skole. I arbejdslivet er de andre konkurrenterne, organisationer med en anden adfærd end vores egen (god eller dårlig), myndighederne eller sågar kunderne.
De-historier fungerer derfor godt til introduktion af nye ideer eller til at gøre opmærksom på noget, som måske ikke fungerer optimalt hos os selv. Når fortælleren beretter om noget, som foregår et andet sted, beskytter han både sig selv og tilhørerne. Tilhørere, som straks vil have paraderne oppe, hvis taleren dokumenterer uhensigtsmæssigheder i egen organisation, lytter åbent og interesseret til historier om ’de andres’ fejltagelser og underlige handlinger. Man undgår, at de begynder at forsvare sig og afvise ideerne, og får dermed mulighed for at komme igennem med sit budskab uden frontalangreb.
TIPS: Den gode fortæller forstår at bruge jeg-historierne til at bygge troværdighed og tillid, mens konkrete vi-eksempler kan styrke eller ryste en gruppes selvforståelse. Fortællinger om de-andre giver mulighed for at bløde op på ømtålige emner og intern kritik, fordi de i ved første gennemlytning handler om nogle andre end en selv. Vil du være bedre til at vinkle dine fortællinger, så begynd med at lytte til andres historier. På den måde samler du inspiration og får en bedre fornemmelse for, hvad der virker godt hvornår.