Rådgiver!Nu – Intensiv træning
Eksklusive udviklingsforløb for rådgivere med gennemslagskraft og effekt.
Rådgivertræning er en overset disciplin. Som rådgiver skal du hele tiden holde balancen mellem at øse af din fagfaglighed, tænke strategisk og lykkes med at lande dine gode input hos rådtager. Særligt det sidste kræver en helt særlig snilde. Mens opgradering af diverse faggruppers ekspertviden (fagfagligheden) er på agendaen mange steder, er det tit svært at træne sin personlige rådgiverkraft.
Ikke desto mindre kan, hvordan du giver et godt råd, være lige så afgørende som selve indholdet. Derfor har jeg gennem tiden trænet en lang række rådgivere, primært inden for kommunikationsfeltet til større gennemslagskraft, træfsikkerhed og værdiskabelse i deres rådgivning. Hovedparten af rådgivertræningen sker i samarbejde med min faste partner, Anne Katrine Lund. Vi var nogle af de første på feltet. I mere end 13 år har vi udviklet og gennemført en række forskellige former for rådgivertræning. Under brandet Rådgiver!Nu finder du eksklusive professionelt/personlige udviklingsforløb som fx Certificeret Strategisk Kommunikationsrådgiver, diplomkurser på DMJX samt interne virksomhedsakademier for afdelinger og teams.