Storytelling – Fortællerkraft og intention
Din autentiske, personlige fortælling kan gøre hele forskellen
Vi ser og forstår verden gennem historier. De historier vi hører og dem vi selv fortæller. At mestre historiefortællingens hemmelige kunst er et must for enhver leder, der længes efter at skabe og forny tingene. Den stærke personlige fortælling kan gøre hele forskellen i en vigtig præsentation. Det rette strategiske narrativ placerer organisationen tydeligt i interessenternes bevidsthed.
Skal du finde frem til din eller din organisations uudforskede kernefortælling og omsætte den til vital og kraftfuld fortælling? Så har du god nytte af den originale tilgang Fortællerkraft, som mikser akademisk afprøvet metode med kreative greb. Alt sammen for at få dig som fortæller til at fremstå fængende og kraftfuld og få historien til at være engagerende, motiverende og fortæl-videre-bar.